News

Tak til Setsuko Monno Bergholdt (1943 – 2021) i forbindelse med formandsskiftet

Bestyrelsen vil gerne meddele at Setsuko Bergholdt (født 1943) desværre gik bort den 19. januar 2021. Vi kommer til at savne hende helt forfærdeligt meget.

D. 9. maj 2020 ved formandsskiftet skrev Setsuko følgende ord til medlemmerne:

Kære Ikebana medlemmer. Tak for de varme og hjertelige ord om mit arbejde i formandsperioden. Dette kunne slet ikke lade sig gøre uden jeres store støtte til mig hele tiden, som jeg er jer ualmindelig glad og taknemmelig for, så jeg i dag kan gå af med god samvittighed.😉
Jeg ønsker jer al mulig held og lykke som “Ikebana enthusiaster” i klubben, som Inger Tribler, den nye formand, sikkert sørger for. Pas godt på jer selv især i denne Corona tid, 😷 og jeg håber på et snarligt gensyn med jer! Kærlig hilsen, Setsuko

D. 5. maj 2020 ved formandsskiftet skrev bestyrelsen v/Inger Tribler følgende ord til medlemmerne:

Kære Ikebana medlemmer
Vi siger velkommen i bestyrelsen til Inger Tribler som ny formand og Jette Nødskov Olsen som suppleant. Inger er et kendt ansigt i klubben, og vi har oplevet mange af hendes spændende demonstrationer. Inger er meget kreativ og dygtig, og vi glæder os til et godt samarbejde.

Inger Tribler

Vi vil takke Setsuko Monno Bergholdt for hendes store arbejde som formand for klubben siden september 2011. Her i klubben har vi nydt hendes fortællinger om japanske traditioner, skikke, smagsprøver og ikke mindst hendes fantastiske dygtighed, når hun arrangerer et Ikebana arrangement. Det er altid med et tvist af noget anderledes og spændende. Udenfor klubben har Setsuko også gjort sig bemærket med sin dygtighed, bl.a. med demonstrationer og udstillinger rundt omkring, herunder for studerende på Kunstakademiet, og i Paradehuset på Frederiksberg i 2013. Da klubben holdt sin 50 års jubilæumsfest i 2015 på Tokai University European Center i Vedbæk, havde Setsuko i samarbejde med Tokai Centret arrangeret at prinsesse Marie åbnede udstillingen. Det var en spændende og stor dag. Setsuko blev hædret i 2017 med det japanske udenrigsministeriums anbefalingspris for sin indsats med at udbrede japansk kultur i Danmark. Det var en stor ære. Heldigvis bliver Setsuko i klubben og vil fungere som rådgiver, så vi stadigvæk kan nyde godt af hendes faglighed og dygtighed. Det er vi meget glade og taknemlige over.

In Friendship through Flowers
Bestyrelsen

Setsuko Monno Bergholdt (1943 – 2021)
Setsuko foran sit pragtfulde ikebana arrangement, november 2011.
Setsuko in front of her magnificent ikebana arrangement, November 2011.
Setsuko modtog det japanske udenrigsministeriums anbefalingspris for sin indsats med at udbrede japansk kultur i Danmark den 17. juli 2017. Ceremonien foregik i Ambassadør Toshiro Suzukis residens.
On July 17, 2017 Ambassador Toshiro Suzuki hosted at his residence the conferment ceremony in honour of Mrs. Setsuko Monno Bergholdt, who was awarded the Japanese Foreign Minister’s Commendation prize.
Setsuko ved vores forenings 50 års jubilæumsfest 10. oktober 2015 med Prinsesse Marie som æresgæst.
Setsuko at the fiftieth jubilee celebration of Ikebana International Copenhagen Chapter on 10th of October 2015 at Tokai University European Center, Vedbæk. The celebration was honored by the presence of Princess Marie of Denmark and Countess of Monpezat.