Activities Members ikebana arrangements

Arrangementer med tegning “Sketching and Arranging” 6. februar 2021

Lørdag, d. 6. februar
Emne: Tegning og arrangement
Sogetsu Textbook, blå, s. 56-57
Demonstration v/Vivi Woetmann
Medlemmerne tegner deres eget arrangement.
Container efter eget valg.

Før jeg laver arrangementet, tegner jeg en skitse af den ide, jeg har til en komposition. Jeg vælger materialer og container, inden jeg går i gang, som jeg kigger på, mens jeg tegner. Jeg fremhæver i tegningen, hvad jeg specielt har i tankerne.
Dernæst laver jeg arrangementet efter skitsen.
Arrangementer kommer ofte ikke til at ligne det, man har skitseret, men en del af øvelsen går ud på at finde ud af hvorfor.

Som materiale har jeg benyttet klatrehortensia fra min have, som står på spring med store knopper.
Store blade fra min stueplante hvid Fredløs.
3 stk store chrysanthemums- 3 farvet.
Stor slank hvid container.

Arrangement nr. 2

Der er brugt de samme grene, som i det høje arrangement blot er de hvide klatrehortensia- klippet til.
Små fingerphilodendron fra potteplante.
1 stk. stor chrysantemum.
Hvid container med kenzan i.

Inger Tribler
Skitse

Inger Tribler
Jeg har brugt en tørret magnolia gren og en tulipan.
Containeren er lavet af en slags terrazzo.

Bente Baierby
Skitse
“Venter på forår”

Inger Triblers kommentar:
Mange tak for dit arrangement. Tegning og arrangement komplimenterer hinanden meget fint. Man bliver rigtig glad af de smukke forårsfarver, der er lys forude.

Pia Bøgh
Skitse
Denne vase har aldrig været brugt, da den er stor, i glas og ikke kan transporteres… og desuden er noget aparte… i to dele – så det blev en sjov udfordring!
Jeg har brugt efeu, tidsel, fransk anemone, en lilla skærmblomst, påfuglefjer og lilla/sølv mizuhiki – samt en lysranke indeni den runde hvide kugle-del af vasen. Der er mange forskellige dele, men de er alle lilla og grønne, så jeg synes det hænger sammen.

Inger Triblers kommentar:
Mange tak for dit arrangement, du har løst opgaven meget fint, en flot detaljeret tegning ovenikøbet med navne på grene og blomster. En sjov container udnyttet på bedste vis. Farverne i blomster og fjer passer godt sammen.

Aase Nissen
Skitse: “Kyndelmisse”
Nu står tjørnen stikkende. Det er hundekoldt, men foråret står på spring lige om lidt.

Vivi Woetmanns kommentar:
Din skitse af arrangementet er flot lavet, og en dejlig forklaring.
Dit arrangement er fint afstemt med stikkende grene, visne blade og så foråret, der titter frem nedenunder. Meget flot arrangement.

Solveig Schmidt Rasmussen
Tanken bag er, at det grove møder det spinkle. Da jeg ikke har stueplanter eller andet i haven med store grønne blade, fandt jeg disse nærmest træagtige blade i mine gemmer. De understreger det grove sammen med de grove grene, og derved fremstår de hvide roser endnu mere feminine. 

Inger Triblers kommentar:
Du har løst opgaven perfekt med en fin og tydelig tegning. Hvor er det smukt med de hvide roser i kontrast til den krogede gren og de dramatiske brune blade.

Vivi Woetmanns kommentar:
Tak for dit fine arrangement med en flot skitse. Du har opnået at fremhæve det fine og sarte i roserne sammen med de andre grove grene og blade, du har brugt.